Aktiv ferie? Dette kan du lave

Skiferie

Aktiv ferie? Dette kan du lave

Flere og flere tiltales af ferier med et højt aktivitetsniveau, og dette er der flere forskellige grunde til. For det første sker der noget i hjernen, som gør os glade, når vi er aktive sammen. For det andet så tiltaler det mange at tage sig god tid til at være aktiv, og her er en aktiv ferie en oplagt mulighed. Mulighederne for aktive ferier er utallige, og du kan blive meget klogere på, hvordan du kan få en aktiv ferie ved at læse med videre her.

En aktiv ferie i sneen

Rigtig mange danskere tager hvert år på skiferie, hvor især Østrig, Frankrig og Norge er populære destinationer. At tage på skiferie er en oplagt mulighed for at få en aktiv ferie, fordi du bruger din krop i flere timer ad gangen hver eneste dag. Derudover er det supernemt for dig at komme til og fra disse populære destinationer, fordi køreturen er til at overskue, hvad end du foretrækker Frankrigs flotte bjerge, de norske pister eller tyrolerstemning i Østrig.

Skiferie er for hele familien, fordi der findes mange forskellige bakker med forskellige sværhedsgrader. Nogle steder egner sig bedre til små børn end andre, så der er stensikkert et sted at finde, som passer perfekt til at dække dine behov.

Ved at tage på skiferie er du garanteret en aktiv uge med masser af frisk luft og flotte naturoplevelser. Derudover har du også rig mulighed for at drikke øl i lange baner og more dig til afterskiing. En skiferie er altså for alle og enhver, som ønsker en aktiv ferie.

Aktiv ferie gennem sigtekornet

Nyder du at bruge flere timer på at vandre rundt i den skønne natur på jagt efter diverse dyr, så burde du overveje at tage på en jagtrejse. På en jagtrejse har du mulighed for at opleve alverdens forskellige naturområder, dyr og traditioner, ligegyldigt hvor rejsen går hen.

Mulighederne er mange, og der er stort set frit valg af destination. Så hvad end du ønsker at tage på en eksotisk safari i Afrika eller selv køre på en mere traditionel jagt i Polen, så er det kun din fantasi, som sætter grænser. Du er garanteret en oplevelse, som du sent vil glemme, det er nemlig noget helt særligt at gå på jagt i andre lande.

Overvejer du at tage på jagtrejse, så sørg for at have dit jagttegn i orden. Dette kan du læse meget mere om her.

Book en uge på et sport resort

Ved at tage på en sportsferie, hvor du booker dig ind på et sportsresort, har du automatisk forskellige aktivitetsmuligheder lige ved hånden. Blandt danskerne er de to store resorts Club La Santa på Lanzarote og Playitas på Fuerteventura især populære. Disse to resorts rummer utrolig mange muligheder for alle og enhver, som ønsker at være aktive på deres ferie. Lav eksempelvis en triatlon den ene dag og brug næste dag på at dyrke yoga eller svømme i de mange forskellige pools.

Der findes selvfølgelig også andre sportsresorter rundt omkring i verden, så mulighederne er mange, og du skal vælge lige præcis dét resort, som du føler passer bedst til dine ønsker. Et godt tip er at booke disse typer ferier i god tid, især hvis du vælger to af de ovenstående resorter, fordi de er meget populære.


«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *