Er du klar til afrejse?

Er du klar til afrejse?

Rejsen er booket, du har købt nyt badetøj, og du tæller ned til, du skal afsted til sydens sol og varme. Du har sikkert allerede tænkt over, hvad du skal have med i kufferten, men har du helt tjek på de praktiske foranstaltninger? Har du tjekket dit pas, og er du forsikret på din rejse?

 

Vi vil i denne artikel se nærmere på, hvad det er vigtigt at huske i god tid, inden du sætter dig i taxaen mod lufthavnen.

Pas og visum

Har du husket at tjekke udløbsdatoen for dit pas? Det er en rigtig god ide altid at tjekke dit pas, allerede når du bestiller en rejse. Det tager nemlig op til flere uger at få fornyet et pas. Opdager du et par dage før afrejse, at dit pas er udløbet, er der dog ingen grund til at blive panisk. Du kan nemlig få udstedt et nødpas, som gælder til de fleste lande. Der er dog enkelte lande, hvor det ikke gælder, og så er det straks en mere alvorlig sag.

 

Vil du gerne på badeferie i Goa eller opleve den kinesiske mur? Så er det med at få styr på visum i god tid. Der er ingen grund til at udsætte din ansøgning til sidste øjeblik, da der kan opstå mange forsinkelser, du ikke kan forudse. Tjek ambassadens hjemmeside, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe ansøgningen an.

Rejseforsikring

Har du tegnet en rejseforsikring? Hvis uheldet skulle være ude på en rejse, kan det koste dig dyrt, hvis du ingen forsikring har. Sørg derfor altid for at have styr på din rejseforsikring, når du skal til udlandet. Rejser du i Europa, gælder det blå sundhedskort til nogle former for behandling, men det er altid en god ide at have en supplerende rejseforsikring. Skal du uden for Europa, gælder dit sygesikringsbevis ikke.

 

Får du brug for at skulle til læge på din ferie, er det godt at være dækket, og skulle du være så uheldig at brække et ben eller andet, som kan forsinke din hjemrejse, er det også afgørende, at du har en forsikring. Ellers kan det blive en dyr fornøjelse at komme hjem igen. Du kan købe en rejseforsikring med rabat hos en af Danmarks førende forsikringsselskaber her.

Det blå sygesikringsbevis

Rejser du inden for Europa, skal du huske at medbringe det blå EU-sygesikringskort. Du skal også have det med, hvis du skal til Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein. Det giver dig ret til lægebehandling og dækker nogle af dine omkostninger, hvis uheldet skulle være ude. Det koster ikke noget at bestille det blå sundhedskort, og det gælder i fem år.

 

Du kan bestille det blå sundhedskort på www.borger.dk, og det tager op til tre uger, før du modtager det med posten. Så her er det igen vigtigt at være ude i god tid.

Forbered din rejse i god tid

Når rejsen er booket, er du klar til afrejse. Og så alligevel ikke. Glem ikke at tjekke dit pas og din forsikring i god tid, så der ikke opstår panik få dage, før du skal afsted. Det er ikke sjovt, hvis dit visum ikke er kommet med posten få dage før afrejse, eller hvis du skal forbi borgerservice på vej til lufthavnen for at få udstedt et nødpas. Forbered de praktiske ting i god tid, så du kan få den bedste start på din rejse.

 


«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *