Sommerferie i syden? Medbring disse items

Sommerferie i syden? Medbring disse items

Kender du det at skulle på ferie i sydens sol, men kan overhovedet ikke overskue, hvad du skal pakke af tøj? Frygt ej – der er hjælp at hente lige her. I dette indlæg finder du nemlig en liste over de væsentligste items, som du skal huske, hvis du skal på ferie sydpå. Hvad enten du er mand eller kvinde, kan du læse med og blive helt klar til din næste ferie.

 

Badetøj

Skal du på sommerferie i sydens sol, er dette måske det vigtigste punkt på pakkelisten: Badetøj. Sørg ikke bare for at huske badetøj til dig selv, men skal du have børn med, så sørg for at huske deres badetøj også. Ferien bliver altså bare sjovere, hvis du kan hoppe i poolen eller havet, så snart du ankommer til destinationen.

 

T-shirts og toppe

Et andet vigtigt punkt på pakkelisten til sommerferien er t-shirts og toppe. Du behøver ikke at pakke hele dit klædeskab ned i din kuffert, men som mand er det en god idé at pakke en t-shirt til hver dag af rejsen, imens du som kvinde kan gøre det samme, hvor du blot udskifter nogle af dine t-shirts med toppe. Er du mand og mangler du nogle flotte og moderigtige t-shirts, så kan du finde et stort udvalg ved at følge linket.

 

Shorts, nederdele og kjoler

Der findes nærmest ikke noget værre end at være klædt i lange bukser, når temperaturen er høj. Derfor er det væsentligt, at du husker at pakke enten shorts, nederdele og kjoler. Med items som disse bliver det overkommeligt at holde varmen ud, hvad enten om du er på sightseeing eller blot er ude for at finde en is.

 

Tøj der kan beskytte mod solen

Når du rejser sydpå, er det vigtigt, at du sørger for at smøre dig ind i solcreme flere gange om dagen for at mindske risikoen for at blive solbrændt. Skulle du alligevel blive forbrændt forskellige steder på kroppen, så er det en god idé, hvis du beskytter dig ekstragodt på disse områder. Dette kan du eksempelvis gøre ved at dække det med tøj i et let materiale. Er du eksempelvis blevet solbrændt på dine arme, kan du med fordel tage en lys skjorte på i løst og let materiale for at undgå at blive endnu mere forbrændt.

 

Accessories

I forlængelse af ovenstående tip kan du med fordel medbringe et par solbriller og en solhat/kasket, som kan beskytte dit ansigt og din hovedbund. Med disse ting ved hånden har du nemlig ligeledes mulighed for at beskytte dig mod solens hårde stråler på alle tider af døgnet og i enhver situation.

 

Items til kølige aftener

I mange af de sydlige lande bliver det køligt, så snart solen er væk om aftenen. Derfor er det smart, hvis du pakker nogle lunere trøjer og evt. et par lange bukser til køligere aftener. Dette er noget, som mange ofte glemmer, men er ligeledes et vigtigt punkt på pakkelisten.


«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *