Rejs billigt og smart med disse rejsetricks

Rejs billigt og smart med disse rejsetricks

Du leder sikkert med lys og lygte efter de gode tilbud, når du skal ud at rejse. Der findes ufatteligt mange udbydere af rejsemuligheder, og der er hård konkurrence mellem de mange udbydere i rejsebranchen. For at undgå at blive snydt og betale overpris er det vigtigt at være opmærksom. Selvom du går efter de billige muligheder, falder du højst sandsynligt i branchens fælder alligevel.

I dette indlæg introduceres du til, hvordan du kan opnå de bedste priser på dine kommende ferie samt opnå en række ellers ukendte fordele, således at du er sikker på at komme ud at rejse for blot få penge. Med disse usete rejsetricks er du skridtet tættere på din drømmerejse – til din drømmepris.

Skift flyselskab ved mellemlandinger

Når først du har besluttet dig for en rejsedestination og begynder at søge efter fly, holder din computer øje med dig, og det er ikke uset, at priserne stiger jo mere, du søger efter en rejse. Ligeledes er det også oftere dyrere at rejse hjem end ud.

For at finde et billigt smuthul som alternativ til de systematisk dyre flybilletter, skal du sørge for at bruge en søgemaskine, der også viser muligheder for at mellemlande og flyve videre med et andet flyselskab. Tjek alternative sider, der kombinerer flyselskaber, inden du går for godt i gang med din søgning efter billetter på Momondo.

Ungdomsbilletter

Hvis du er under 26 år gammel, kan du ofte opnå billigere ungdomsbilletter og studierabat. Vær bevidst om dette og udnyt det til din fordel. Mange søgemaskiner vælger ikke at vise muligheden for at få ungdomsrabat på startsiden, du skal blot finde tilbuddene for unge frem ved at søge dybere på flyselskabernes hjemmesider.

Medbring også altid dit studiekort, når du rejser. Der er helt sikkert rabatter at opnå på restauranter, museer og ved turistattraktioner.

Få fordele med et Travel Card

Med et Travel Card hos Lunar Way får du en række fordele, når du rejser i udlandet. Kortet koster 299 kr. årligt, men til gengæld minimeres eller du slipper helt for gebyrer, når du hæver kontanter i udlandet. Kortet tilknytter dig til Lunar Way App’en, hvori du får mulighed for at veksle valutaer uden at skulle betale gebyrer.

Med et Travel Card slipper du for at betale skjulte gebyrer i forretninger og ATM’s. Udgiften til disse kan nemt løbe op over pakkens årlige pris, og derfor bør der være en besparelse at finde, når du køber pakken hos Lunar Way. Fordelene gælder også, når du handler over udenlandske webshops og ikke blot, når du rejser.

Sportsbillet skaber muligheder

Hvis du er medlem af Dansk Idrætsforbund, en anden idrætsforening eller sportsklub, har du mulighed for at købe en sportsbillet. En sådan billet giver dig mulighed for at afbestille frem til en time før afgang og stadig få fuld tilbagebetaling. Typisk vil en billig flybillet ikke give dig mulighed for at ændre billetten eller afbestille denne.

Derudover giver billetten dig også rettighed til at medbringe to stykker bagage gratis – hvoraf den ene må være sportsrelateret oppakning som en cykel eller golftaske.


«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *