Mange af os elsker at rejse og havde vi råd, gjorde vi det sikkert meget mere end virkeligheden er. En ”almindelig” charterrejse til sydens sol kan i højsæsonen nemt løbe op i 30.000 kr. for en familie med to voksne og to børn. Og til denne pris, er det de færreste forundt at rejse mange gange på et år.
Heldigvis er der andre måder at komme ud og opleve noget på. Hvis man har is i maven, kan man satse på at finde en afbudsrejse. Dette kræver, at man enten allerede har taget ferie i en periode eller alternativt kan holde fri med kort varsel. Er man heldig at finde en afbudsrejse, som lever nogenlunde op til ønsker og behov, kan man nemlig spare op til 70% og altså komme af sted for ca. 10.000 kr. – og nogle gange mindre end det.
Har man ikke det mod, det kræver at tro på afbudsrejsen som en mulighed, kan man også vælge at gøre en større indsats selv frem for at vælge pakkerejser, hvor alt er sørget for på forhånd. Et eksempel er den stigende tendens til at bo privat, hvor man lejer en bolig i udlandet eller eventuelt bytter med en anden familie. I så fald kan der være penge at spare, særligt hvis man indberegner muligheden for at kunne lave nogle måltider derhjemme. Og bytter man bolig, er det som regel et helt gratis alternativ.
Selvom man kan være heldig at finde billige flybilletter, kan det dog ofte være et økonomisk alternativ at køre på ferie. Dette giver samtidig mulighed for at kunne tilrettelægge ruten med flere stops undervejs, så man får set noget forskelligt. Og samtidig har man muligheden for at køre i bil, når man har nået sit mål og sparer så eventuelt en billeje eller anden transport.
Der er faktisk mange måder at spare lidt penge på, hvis man er i bil. For eksempel er der også mulighed for at overnatte lidt væk fra centrum, hvor priserne typisk falder drastisk for en overnatning. Man kan selv planlægge sine dage i meget højere grad og kan medbringe egen mad i køleboks. Nu er det endda også muligt selv at kunne lave kaffe i bilen med egen lille transportabel kaffemaskine som denne her.
Der er altså mange måder at holde ferie på. Og de behøver ikke alle være lige dyre. Med egen bil kan det også være en mulighed at vælge campingferie, hvor du ikke nødvendigvis selv behøver at stå for telt eller campingvogn. Dette er en særlig ferieform, som lægger op til social aktivitet og særligt vil familier med børn ofte få meget glæde af disse ophold. Mange campingpladser har nemlig store områder særligt indrettet til børn med legepladser og swimmingpools, så det kan føles som en helt ”rigtig” ferie – og måske endda bedre.
Der er altså mange måder at holde ferie på og der er hermed forsøgt at inspirere til at det i højere grad er din fantasi, der sætter grænser, fremfor din økonomi.