Las Vegas – rejs til spillefuglenes paradis

Las Vegas – spilleglades paradis

Med 40 millioner gæster årligt, der omsætter for astronomiske beløb på kasinoerne, er Las Vegas – og ikke mindst de 6,8 kilometer kendt som ”The Strip” – et sandt mekka for spillefugle. Men hvorfor drager folk til Las Vegas? Og hvad bruger de tiden på, når de ikke sidder foran en af de over 200.000 spilleautomater fordelt på de 76 kasinoer? Få et kig bag scenen i Las Vegas og find ud af, om det skal være dit næste rejsemål.

Alt er større og vildere i Vegas

Det siger næsten alt: 15 af verdens 25 største hoteller målt på antal værelser finder du i Nevadas ørken. Alt er bare større og vildere i Las Vegas, så er du til fuld fart over feltet og spektakulære oplevelser, bør du absolut overveje dette rejsemål. De fleste vil foretrække et kort stop på et par dage i byen, men vil du for alvor slå dig løs ved blackjack-bordene og opleve lidt af den vilde natur, du finder væk fra ”The Strip”, kan du roligt afsætte et par dage mere.

Tre hoteller med casino

Du kan formentlig ikke lade være med at prøve lykken, når du alligevel befinder sig i Las Vegas. Her kommer du til på grund af den overdrevne luksus og den lille chance for at score den store gevinst. Derfor har vi fundet tre hoteller til dig, som kombinerer netop disse to ting.

The Bellagio

Det legendariske hotel, som du formentlig aldrig har besøgt, men som ofte figurerer eller omtales i film, når snakken falder på Las Vegas. Her oplever du netop ekstrem luksus og en fantastisk udsigt, mens du altid kan tage elevatoren ned til kasinoet og prøve lykken.

The Mandala Bay Resort

Med sit eget akvarium med hajer og flere kendisser ved spillebordene bliver det ikke meget mere typisk Las Vegas. Tilføjer du så luksushotellets eksotiske tema, blandt andet med egen strand, har du essensen af et hotel i Las Vegas.

Caesars Palace

Hvis du har set en af de populære spillefilm fra 90’erne, har du formentlig også se romer-temaet fra Caesars Palace. Her træder du nærmest ind i en anden tid med et forfriskende ”temahotel”, hvor omdrejningspunktet naturligvis er gambling.

Har du fået blod på tanden og vil besøge et kasino på din næste ferie, kan du med fordele lære lidt om de basale regler og kutymer. Du kan blandt andet starte her eller her.

Las Vegas er andet end gambling

Hvis ikke der var 76 kasinoer og en helt bestemt stemning i Vegas, ville det nok kun være en brøkdel af de 40 millioner årlige turister, som besøgte stedet. Alligevel kan du sagtens rejse til Las Vegas, eller planlægge det som et stop på tværs af USA, hvis du ikke har den store spillelyst. Eksempelvis kan du opleve:

– Eksklusive shows og koncerter med nogle af tidens største stjerner

– Det spektakulære Cirque de Soleil

– En fantastisk tur til Grand Canyon

– Selvforkælelse med spa, brunch og shopping 

Alternativer til Nevadas ørken

Synes du, at turisterne har overtaget Las Vegas, findes der heldigvis mange alternativer til verdens mest kendte spilleby. Er du vild med Vegas, men gerne vil skifte location, er Reno nærmest et stenkast derfra – blot i en mindre udgave. Er du til mere eksotiske himmelstrøg, er der til gengæld Puerto Rico, mens Macau eftersigende har overhalet Las Vegas, når det kommer til omsætning og spilleglade mennesker. Sidder du og tænker nu, at det er godt nok langt fra Danmark, er der heldigvis også europæiske alternativer. Du kan opleve glamouren i Monte Carlo, men vil du være endnu tættere på hjem, tilbyder Amsterdam lidt overraskende også en fin oplevelse for dig, som vil på et kasino.


«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *