2016 – året du besøger Cuba, inden det er for sent

2016 – året du besøger Cuba, inden det er for sent

Cuba er et ekstraordinært land, der har charme, personlighed og stil. Men tiden med de gamle biler, de gode cigarer og kvalitetsspiritus kan snart være forbi. Siden Cuba-krisen i 1962 har forholdet mellem Cuba og USA været iskoldt, men stridigheden ser nu ud til at nærme sig en ende. USA er ved at tage sit indtag på Cuba, og sidste år åbnede den cubanske ambassade i Washington D.C. 2016 er året, hvor du skal besøge Cuba, hvis du stadig vil opleve landet på old school vis.

Hvad byder Cuba på?

Men hvad er det, der er så fascinerende ved det cubanske? Jo, først og fremmest har landet personlighed, charme og glæde. Befolkningen er venlig, imødekommende og glade. Men ikke mindst er de stolte. Stolte af at være cubanere. Den indvirkning det har på turister er henrivende.

Derudover så er Cuba et sted for livsnyderen. Klimaet er godt og eksotisk, og sandstrandene er kridhvide, mens vandet er varmt og krystalblåt. Det er alt det, man drømmer om. Det er umuligt ikke at slappe af, når man er på Cuba.

Cuba har noget at fortælle

Det er synd, at Cuba er ved at miste det personlige præg, fordi landet har virkelig noget at fortælle. Cuba har en brutal historie med kolonisering, folkedrab, slaveri og konflikter. Under overfladen med de smukke sandstrande og klare vand, findes der glimt af, at Cuba har en barsk fortid. Derfor kan der også opleves kultur fra den dystre fortid, men i glade omgivelser.

Besøg det charmerende Havana

Selvom det er fristende at ligge på sandstranden og drikke cocktails dagen lang, så burde man snige sig en dag eller to ind til landets hovedstad, Havana. Byen er opsummeringen af, hvad Cuba står for. Her vil du kunne se de gamle 70’er-biler, de glade cubanere der spiller på instrumenter og det venlige sind. Det er grobund for at få et smil på læben.Bilerne i Cuba

Tiden løber ud

Men hvorfor kan det ikke vente? Det kan det også godt, men så er det ikke det Cuba, du har set på film, du kommer til at se. Stranden vil måske stadig være der, og historien kan ingen pille ved, men charmen og personligheden vil være væk.

Cuba bliver mere og mere amerikaniseret, så tiden er knap. Cuba er tæt på at være den sidste af sin slags, og man bør gøre sig den tjeneste at besøge Ø-staten, inden det er for sent. Du kan nå det endnu, f.eks. med en ferie fra C & C Travel.


«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *