Gør bilen ferie-klar nemt og hurtigt

Gør bilen ferie-klar nemt og hurtigt

I Danmark er der stor tradition for at pakke bilen og tage på en længere kør-selv-ferie med hele familien enten sydpå eller på skiferie, da dette ofte er billigere end at rejse med offentlig transport – det er desuden for mange nemmere, da man på denne måde helt selv kan vælge, hvornår man vil afsted, og hvornår man vil hjem igen. Men er din bil nu også klar til ferien? Der er jo rigtige mange kilometer, der skal tilbagelægges på en sådan ferie, og såfremt du ikke ønsker at strande et eller andet øde sted, hvor der ikke er mulighed for at få hjælp, kan det være en ganske god idé lige at give bilen et ekstra tjek, inden man drager afsted – og det er faktisk ikke så besværligt og tidskrævende igen.

Udsyn, lys, dæk og olie skal være i orden, inden man tager afsted

Først og fremmest er det ganske essentielt, at du som bilist har et godt udsyn, når du kører bil. Når vi befinder os i de kolde vintermåneder, kan der nemt sætte sig al muligt på ruden, der kan genere i modlys – det er derfor en rigtig god idé at pudse forruden både inde og ude, inden du tager afsted. Derudover bør man også fylde godt op med sprinklervæske, så man kan rense ruden, mens man kører – og dette kræver selvfølgelig, at vinduesviskerne er intakte, så tjek lige en ekstra gang, at de sidder ordentligt fast, og at de fungerer, som de nu skal. Ydermere er det også ganske vigtigt, at du både kan se noget inde i bilen, og selvfølgelig også at du bliver set udefra, når du kører bilen. Sørg derfor for at alle lygter på bilen virker, som de skal.
Når det kommer til bilens dæk, er det også essentielt, at de er klar til en længere tur på de tyske motorveje – eller hvor man nu skal hen. Her skal dækmønsterets dybde være i orden, dæktrykket skal overholde gældende standarder, og man skal endvidere sørge for, at man har lappekit og et reservehjul til rådighed, såfremt man skulle få brug for det i nødstilfælde.
Endeligt bør man tjekke oliestanden på bilen, og hvis man er i tvivl om, hvad man skal være særlig opmærksom på, kan man tjekke bilens instruktionsbog, da man her kan finde alle de vigtigste informationer. Det er ydermere en rigtig god idé at tjekke olien undervejs på turen, så der pludselig ikke sker noget uventet.

Få din brugte bil til at fremstå som en luksusbil

Selvom at man har en brugt bil, behøver det bestemt ikke være tydeligt, at det er en brugt bil, man kører rundt i. Der er rigtig mange ting, der kan gøres, så éns brugte bil kommer til at ligne en dyr luksus model. Man kan for eksempel få fjernet eventuelle ridser på ruder, døre og fælge – dette foretages naturligvis på et værksted af fagfolk. Når alle dette er i orden, er din bil helt klar til en kør-selv-ferie med hele familien.


«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *