Når du er ude at rejse, så er der 2 primære udgiftsposter, du skal være opmærksom på: Dine flybilletter og dit hotelophold.
Især dine flybilletter er igennem de sidste år bare faldet og faldet i pris. Det kan vi takke intensiv konkurrence og en lav oliepris for. Men hotellerne er der ikke sket meget ved. De koster i store træk det samme som for 5 år siden.
Hvis du kender de rigtige tricks, går du det dog nemmere for dig selv at finde et af de billige hoteller, der er derude.
Læs indlægget her til ende. Vi kommer ind på de forskellige ting du skal vide og viser konkret, hvordan du kan spare penge, når du skal ud at rejse!
I de fleste storbyer er AirBnB til stede. Undtagelsen er Berlin, hvor bystyret for nyligt valgte at ulovliggøre udlejning af egen bolig for mindre end 2 måneder for at skabe færre lejligheder alene tiltænkt AirBnB og flere billige lejligheder til tyskerne.
AirBnB er et udmærket alternativ, hvis du ønsker at have din egen lejlighed inde i byen i stedet for et kedeligt hotelværelse.
Det er mere autentisk – og ofte kan du faktisk også spare penge på det.
Ulempen er, du skal rydde bedre op efter dig selv og at nogle føler, det er lidt for personligt at bo i andre folks hjem. De mest populære AirBnB-udlejere er dog mest af alt mini-hoteller, hvor ejerne har indrettet lejligheden forholdsvis sterilt, så turister ikke har et problem med at komme på besøg gang på gang.
I København kan du leje en lejlighed på AirBnB fra cirka 4-500 kroner per nat. Et hotel vil til sammenligning koste dig 7-800 kroner og opefter. Vær dog opmærksom på, at det er nemmere for korte ophold bare at checke ind og ud af et hotel fremfor at skulle mødes med en person foran lejligheden for at få din nøgle m.v.
Hotelpriserne svinger ikke på samme måde som flybilletter gør.
Men der er dog stadig gode penge at spare ved at være ude i god tid.
Hvis du viser interesse for hoteller i en given by og er skrevet op med en bruger på de store hotelsider som Hotels dot com, Booking dot com og flere, vil siderne løbende sende dig mails med bookingforslag.
Hvis et hotel sætter priserne ekstraordinært ned, vil du således blive orienteret per mail.
Hvis du viser interesse et halvt år forinden du skal bruge hotellet, vil hotelsiden også løbende forsøge at konvertere dig med stadig bedre priser.
Denne taktik virker kun, hvis du er ude i rigtigt god tid. Hvis du skal rejse om 2 uger og bruge hotellet her, så kan du ikke tillade dig at spille kostbar og vente på, det helt rigtige tilbud dukker op.