Historisk safari rejse i Sydafrika

Sydafrika er et land fuld af historie, kultur- og naturoplevelser. Hvad enten du er til storby, vindistrikter og/eller en klassisk safari tur, så er der alt, hvad hjertet begærer i dette fantastiske land

Uanset om du starter din safari rejse i Sydafrika i storbyerne Johannesburg i den nordlige del af landet eller i Cape Town i den sydvestlige del af landet, så kan du påbegynde dit eventyr med det samme, efter du er kommet godt på plads på dit hotel. Lad os starte i den sydlige del af landet med et besøg i storbyen Cape Town, hvorefter vi fortsætter den eventyrlige safari rejse til lige så spændende Johannesburg.

Cape Town

Når du ankommer til den betagende havneby Cape Town, bliver du overrasket over, hvor meget byen har at byde på – her forenes historie, kultur, arkitektur og en venlig befolkning, og horisonten domineres af det høje, fladtoppet bjerg, Taffelbjerget/Table Mountain, som er beliggende på en halvø med klippefyldte højder og frodige dale. Bestil endelig et hotelværelse på det fashionable Victoria & Alfred Waterfront, så du får den skønneste udsigt over det sydatlantiske hav.

I Cape Town skal du tage ud førnævnte Table Mountain, hvorfra du vil få et spektakulært view over byen og havet, og derefter skal du besøge den gamle bydel, Old Cape Town. Her kan du se nogle af byen historiske seværdigheder, for eksempel Groote Kerk, som er Sydafrikas ældste kirke fra dengang Hollænderne besad landet. Fortsæt til Castle of Good Hope, som er en borg det Nederlandske Ostindiske Kompagni i tidernes morgen byggede som maritim forfrisknings station. Slut din dag af på en af byens verdensklasse restauranter med god middag og lækker, afrikansk vin.

Dagen efter fortsætter du din ekspedition til Kaphalvøens højdepunkter, som inkluderer surferparadiset, Llandudno, en sejltur for at se sæler og hvaler (på bestemte tidspunkter af året), tag kabelbanen til toppen af Cape Point, Kap det Gode Håb, som er det sydvestligste punkt på det afrikanske kontinent og Kap det Gode Håbs Naturreservat, hvor det er muligt at se antiloper, zebraer og et mangfoldigt fugleliv. På vejen tilbage mod Cape Town, må du ikke snyde dig selv for et besøg den historiske Simon’s Town og Boulders Beach, hvor der ligger en koloni med cirka 3.000 truede afrikanske pingviner – en oplevelse for livet.

Før du rejser videre fra Cape Town, kan du nyde en afslappende aften med shopping og vinsmagning, og er du interesseret i landets racistiske historie, kan du tage til Robben Island, fængslet hvor Nelson Mandela tilbragte 18 ud af de 27 år, han sad fængslet på grund af apartheidregimet.

Krüger National Park

Flyv direkte fra Cape Town til et område i nærheden af Krüger National Park, hvor du vil få en safari oplevelse, du aldrig vil glemme, i Sydafrikas største national park. Bo gerne i en lodge eller camp, som ligger op til national parken, for så har du mulighed for at vågne tidligt op til det vidunderlige syn af elefanter på savannen ved solopgang, mens du nyder din morgenkaffe.

Når du har nydt din kaffe og er klat til eventyr, er det tid til en game drive ud på savannen og opleve The Big Five i deres rette element på nært hold. Løver, leoparder, elefanter, bøfler og næsehorn er de sværeste dyr at nedlægge for jægerne, og deraf opstod navnet The Big Five. Men der er også masser af andet vildt at se her – smukke impalaer og zebraer, majestætiske giraffer, lynhurtige geparder og et varieret planterige og fugleliv uden lige. Du er bestemt en oplevelse rigere, når du tager herfra dette fantastiske område igen.

Johannesburg

På din vej hjem til Danmark (eller videre på andre eventyr til andre safarilande), skal du tage et par dage i Johannesburg. Dette er kontrasternes by med millionærvillaer og luksusbiler i den ene ende og slumområdet, SoWeTo i den anden. Det er også en storby med masser af spændende historie, for SoWeTo stod i centrum i kampen mod apartheid, det var her frihedsbevægelsen, ANC, vedtog sit frihedscharter med krav om demokratiske valg, og det var her Nelson Mandela boede, før han blev fængslet og mange år senere blev Sydafrikas præsident. Hans hus er et museum, som er værd at besøge, men tag dog aldrig til SoWeTo alene, for det er trods alt et slumoråde, så det er ikke nødvendigvis sikkert at færdes alene. Men gør det endelig med en guide, der kender området og brug nogle timer der og prøvesmag samtidig nogle afrikanske retter.

Er du til mere af den sydafrikanske racismes lange historie, så besøg også det interessante Apartheidmuseum, hvor du får et mørkt blik ind i landets skumle fortid, hvor politiets brutale jagt på regimets modstandere endte med hængninger en masse.

Til slut kan du ende din dag med et godt grin i Gold Reef City, som er en forlystelsespark, der er lavet over den gamle guldmine, Crown Mine. Her vækkes historien til live med voks minearbejdere, livlige guider og en vild rutsjebanetur lodret ned i minerne.

Sammen med Tembo Safari kan du eventuelt kombinere din safari rejse i Sydafrika med en tur til Tanzania eller badeferie Zanzibar.                                                                                                   


«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *